De små procenter

By Lasse, 11/09/2013

Hovedpersonen i PR, Christian, er temmelig usympatisk. Det betyder ikke at han er uden evner, og en af de ting han kan, er at jonglere med væddemål, sandsynligheder og risici uden at ryste på hånden. Det er han nødt til, for han lever af chancebetonede spil som poker og backgammon.

Jeg har en fornemmelse af, at de fleste mennesker har det ret dårligt med sandsynligheder. Specielt små sandsynligheder. En risiko på fx 2 procent er svær at forstå og derfor også svær at håndtere på en rimelig måde. Alligevel er vores dagligdag fyldt med den form for risici.

Et godt eksempel stod at læse i Weekendavisen den 6. januar 2012. Videnskabsjournalisten Lone Frank (som er sindssygt dygtig, jeg må set at få læst hendes seneste bog, Mit smukke genom) erklærer frejdigt, at det er ret ligegyldigt, når kvinder kan sænke risikoen for brystkræft fra 13 procent til 11 procent ved at sætte deres alkoholforbrug ned. Forbedringen på 2 procentpoint er ifølge Lone Frank for lille til at det bør kunne motivere en ændring af alkoholvaner.

Ændringen kan ses absolut, som to procentpoint, eller relativt, som ændringen fra 13 til 11, svarende til 2/13 eller en risikoreduktion på 15 procent. Begge dele forekommer mig at være ganske massive. Personligt ville jeg betale meget for at undgå 2 procent sandsynlighed for en stærkt livstruende, potentielt invaliderede sygdom. På den anden side siger jeg hvert år nej tak til influenzavaccination, selvom sygdomsrisikoen falder med meget mere end to procentpoint. Influenza er i mit sind for harmløst til at retfærdiggøre ubehaget ved en vaccination og risikoen ved mulige, ukendte bivirkninger.

Et andet eksempel i samme genre er gravide der vælger at få foretaget moderkagebiopsi. De pådrager sig selv (og især deres ufødte barn) en risiko på 1-2 procent for en abort. I situationen føles det ganske afgjort som et stort tal.

Et tredje eksempel er risikoen for at pådrage sig en HIV-infektion ved ubeskyttet sex. Det vil sikkert overraske mange, at risikoen kun er 1 ud af 1.000, selv hvis ens partner med sikkerhed er HIV-inficeret. Så risikoen for at et tilfældigt one-night-stand fra det københavnske natteliv ender med HIV, må være forsvindende lille, sikkert mindre end 1 ud af 100.000. Hvis man, som Lone Frank, ikke er særlig følsom overfor små tal, kommer man nemt til den problematiske konklusion, at kondomer er lidt fjollede i forhold til beskyttelse mod HIV.

Og tænk på hvor mange der gladelig bruger sikkerhedssele eller cykelhjælp, på trods af at risikoforbedringen i forhold til at undgå død og lemlæstelse i trafikken må være forsvindende lille.

I den mere harmløse ende af skalaen kan man spørge sig selv, om det virkelig er pengene værd at betale 3.000 kroner årligt for en indboforsikring der dækker op til 200.000 kroner, hvis man alligevel skal betale det meste selv, når cyklen bliver stjålet fordi selvrisikoen er på 1.500 kroner? Hvad er risikoen for at få lejligheden ribbet egentlig? I følge Danmarks Statistik er der ca. 45.000 indbrud om året, og med cirka 2,5 mio. boliger, er det faktisk et sted mellem 1 og 2 procent. Eller cirka det samme som at få brystkræft som konsekvens af ikke at følge Sundhedsstyrelsens anbefalede grænser for alkoholindtag. Eller risikoen for at abortere som følge af modekagebiopsi.

Så måske er indboforsikring ikke så dårlig en ide endda. Med mindre din bolig er mindre udsat end gennemsnittet, eller med mindre at det er voldsomt usandsynligt at tyvene, hvis de kommer, løber med værdier for mere end 200.000 kroner. Ubehageligt som indbrud kan være, er det trods alt ikke så slemt som kræft.

Pointen (ja, den kommer endelig!) er selvfølgelig at risiko er noget subjektivt. 2 procent ekstra risiko for brystkræft er for Lone Frank meget lidt; for mig lyder det gigantisk, sygdommens alvorlighed taget i betragtning. Men en forudsætning for at kunne træffe de valg der passer til os, er at overveje de involverede risici og deres ulemper på en kølig og nøgtern måde. Lidt ligesom Christian i PR, bare mere sympatisk.

Findes der nogen måde vi kan træne vores evner til at tackle risici på, så vi ikke kløjes i de små procenter? Det gør der nemlig: Spil poker og backgammon! Gør du det seriøst, kan det ikke undgå at styrke din dømmekraft på det felt. Hvis vi er heldige, meget heldige, vil liberaliseringen af spillemarkedet og det boom der har været i interessen for pokerspil, få den sideeffekt, at folk bliver bedre til at håndtere de små procenter. Både ved pokerbordet og i den virkelige verden.