Red planeten!

By Lasse, 12/09/2013

bruckner

Nogle gange kommer finder man efter historien er skrevet påfaldende paralleller de mest overraskende steder. Et af de temaer der spiller en rolle i Udkanten, er ideen om at det påhviler os at rede jorden fra alle de ulykker vi har påført den, især forurening. De fleste synes nok at det er en god ting at tage ansvar for sine handlinger og forsøge at begrænse skadevirkningen. Men hvad hvis det bliver for meget af det gode, hvis det bliver en besættelse at alt hvad vi foretager os skal bidrage til at redde verden? Ligger der i den ansvarsbevidste, fremsynede, bæredygtige tankegang en risiko for megalomi, at vi tilskriver os selv alt for stor indflydelse på planetens skæbne? Eller at vi glemmer de mere nære hensyn, til os selv og til mennesker i vores umiddelbare omgivelser? Kan hensynet til naturen og til planeten gå for vidt?

Det mener i hvert fald filosoffen Pascal Bruckner, som i bogen The Fanaticism of the Apocalypse retter en kritik af den dommedagsfascination som ifølge ham er ret udbredt. Bruckner er i øvrigt forfatter til romanen Bitter Måne fra 1981 (dansk 1992) som blev berømt efter Roman Polanskis filmatisering fra 1992.