Lån eller køb bøgerne

By Lasse, 05/05/2017

Alle mine tre bøger kan lånes som ebøger ganske gratis på eReolen. Samme sted kan du også låne lydbøgerne. Fortrækker du at købe, kan man fx gøre det på saxo.com. Er du mest til papirbøger, er der selvfølgelig altid biblioteket.

37-årige Matias Kaa har nok at gøre med sit sociale handicap og med at læse haikudigte på internettet i arbejdstiden. Hans enspændertilværelse bliver vendt på hovedet, da Matias’ overordnede, Victor Staun, begår selvmord midt i kontorlandskabet.

Matias bliver presset ud i en brutal magtkamp på sin arbejdsplads og beslutter sammen med journalistpraktikanten Josefine, at finde frem til sandheden om Stauns død. Men Matias og Josefine er chanceløse mod det inferno af katastrofer, deres efterforskning udløser.


Marion Vigerslev sætter alt på ét bræt for at realisere sin drøm om at åbne en butik med bæredygtige, økologiske fødevarer i en lille by på Vestkysten. Ved at følge sine idealer og gøre sit til at skabe en bedre verden, håber Marion samtidig på at komme overens med nogle beslutninger fra fortiden, som plager hende.

Marion viser sig dog at være langt mere ustabil end først antaget, og lokalbefolkningen rummer kræfter, der er mere destruktive, end nogen kunne have forudset.


Christian er en intelligent, charmerende, småkriminel spillefugl. Han havner ved et tilfælde i et konsulentfirma, iført jakkesæt og i fuld gang med den karriere han altid har forsøgt at undgå. Overrasket opdager han, at han også iforretningsverdenen har det som en fisk i vandet – eller snarere som en haj i et hav fuld af småfisk.

Christian forfølger sin nye løbebane, hjulpet godt på vej af en lejemorder, en medarbejder i cpr-registeret og en national imagekrise.