Svar på forargede læserbreve

By Lasse, 02/09/2014

Weekendavisen 5. september 2014

 

Udkantsfiktion

Lasse Hjorth Madsen, forfatter
Ingolfs Allé 11, 2300 København S

Dr.theol. Viggo Mortensen er i Weekendavisen den 29. august godt sur over, at jeg og to andre forfattere, Peder Frederik Jensen og Jens Vilstrup, i vores seneste bøger tegner et negativt billede af Udkantsdanmark.
Lad mig tone rent flag og erklære uforbeholden sympati med Mortensens synspunkt. Når man bor på Amager, og er vant til at høre ens nærmiljø omtalt som »Lorteøen«, forstår man hvorfor indbyggerne i Vandkantsdanmark er trætte af en mediedækning, der fokuserer på affolkning, armod, forfald, socialt og økonomisk morads. Det bliver sgu lidt trælst i længden.

Der, hvor kæden hopper af, er når Mortensen skyder på skønlitteraturen og glemmer at sondre mellem litteratur og mediedækning.

Skønlitteraturen er per definition fiktion, og dermed netop ikke nødvendigvis et retvisende billede af de miljøer, som historierne foregår i.

På forsiden af min nyeste bog Udkanten (2014) står tydeligt skrevet ordet »roman«, hvilket i fri oversættelse betyder: Muligvis løgn og latin fra ende til anden.

Normalt volder det ingen problemer at sondre mellem fiktion og fakta. Stakkevis af krimier handler om fordrukne, alkoholiserede og afstumpede politifolk; ingen ser det som en kritik af virkelighedens politikorps.
Min første roman, PR, fra 2009, forgik i et i anløbent kommunikationsbureau som blev infiltreret af en småkriminel pokerspiller. Hverken kommunikationsbranchen eller pokermiljøet tog mig bekendt anstød af bogen.

Beboere i landets tyndt befolkede områder behøver heller ikke tage min eller andres bøger ilde op. For som Sigmund Freud (fejlagtigt) blev citeret for: »Nogle gange er en cigar bare en cigar«, hvilket i Stephen Kings parafrase blev til: »Nogle gange er en historie bare en historie.« Hvorfor har jeg så valgt at placere min nye historie i en fjendtlig indstillet version af Udkantsdanmark?

Fordi hovedpersonen har brug for modstand. Læseren skal opleve hvordan hun reagerer, og hvilke ressourcer hun råder hun over, når det virkelig gælder. En ren hurra-historie er sjældent en god læseoplevelse. Miljøet er som det er, fordi det gør noget godt for historien, og for mig som forfatter er det historien, der er kongen.
Mortensen ser det som »en opgave for vore talentfulde yngre forfattere at give deres bidrag til en beskrivelse af udkanten som mulighedernes land.« Jeg ser det som forfatternes opgave at skrive bøger der griber læserne.

Om de bøger så henligges til storbyen, udkanten eller månens bagside, er et valg, der bedst træffes af forfatterne selv