Tænk hvis det skete

By Lasse, 11/09/2013

Tænk hvis en person ved en fejl blev ansat på din arbejdsplads. Én som var fast besluttet på at misbruge sin stilling til at rage til sig. Én som ikke kendte til moral. Én som havde formidable tilpasningsevner, stort talent for improvisation, en markant højere intelligens end de fleste af sine nye kollegaer.

Du mener sikkert, at det er højst usandsynligt. At ansættelsesprocedurer næsten altid fungerer, at der ikke sker fejl på det niveau, at vedkommende hurtigt ville blive afsløret. Usandsynligt? Måske. Umuligt? Nej. Anna Kastberg blev ansat som direktør på Arken uden at have de kvalifikationer hun hævdede. Frank Abagnale Jr. arbejdede i 60’erne i USA som både pilot, læge og advokat uden nogen som helst færdigheder i disse fag. (En historie der senere dannede grundlag for filmen Catch me if you can, med Leonardo DiCaprio i hovedrollen.)

Så måske er det ikke så utænkeligt at et gennemsnitligt konsulentjob i et PR-bureau, et analysefirma eller en kursusvirksomhed, varetages af en svindler. Dét er præmissen for min roman, PR, hvor en ung mand med alt andet end gode hensigter ved et tilfælde havner i det forkerte job. Et almindeligt job som han med en blanding af kynisme, skarp dømmekraft og is i maven forvandler til platform for et svindelnummer som kommer til at ændre historiebøgerne.

Under arbejdet med romanen har jeg trukket kraftigt på mine egne erfaringer i konsulentbranchen. Jeg har lagt mærke til at samarbejdet meget ofte hviler på næsten ubegrænset tillid fra kunden til konsulenten. Og at begge parter ofte har en interesse i at pumpe produktet op, så det syner af mere, end det er. Uanset om det hedder kommunikationsstrategi, organisationsudvikling, markedsanalyse eller strategiseminar. Som min hovedperson konstaterer: ”Hvis der er PowerPoint præsentationer der hyler og blinker i sytten forskellige farver, så tror folk straks at det er udtryk for en højere visdom.”

Her er en tjekliste som kan bruges til at afgøre hvor sårbar din arbejdsplads er over for svindlere som min hovedperson:

  • Har I et stort forbrug af eksterne konsulenter?
  • Bruger I PowerPoint ved næsten alle præsentationer?
  • Er jeres værdigrundlag trykt på glittet papir?
  • Gennemfører I spørgeskemaundersøgelser for at komme i medierne?
  • Kniber det ofte med at følge jeres evalueringer op med konkret handling?
  • Bruger I statistiske teknikker som mange ikke forstår til bunds?
  • Indeholder jeres rapporter mange passive verber?
  • Har I på møder diskuteret forskellen på ”mission” og ”vision”?
  • Bruger I indimellem udtrykket ”på den lange bane” i stedet for ”senere”?
  • Er jeres statistiske diagrammer overdådigt udsmykket med farver og effekter?

Hvis du kan svare bekræftende på mindst halvdelen af spørgsmålene, er din virksomhed i farezonen. Tænk hvis det skete.

En alternativ version af dette indlæg kom som en kommentar i DJØF Bladet nr. 16/2009, fra 25. september.